Holdforklaringer

HOLDSALEN:

Yoga SOFT

  • Fokus smidighed, balance og stræk
  • Niveau: Let
  • Hold varighed: 60 min.

For dig der har brug for at trække vejret dybt og få pulsen ned. Ikke mindst hvis du praktiserer træning med høj intensitet og generelt stresser din krop fysisk og mentalt. Der arbejdes målrettet med smidighed og bevægelighed i ledende – og ikke så meget styrke.

Der lægges især vægt på siddende og liggende stillinger. Klassen er en god blanding af små flows og mere stille øjeblikke hvor der er god tid i den enkelte stilling.

Yoga FLOW 

NYHED TIL SEPTEMBER 2023

  • Fokus smidighed, balance og stræk
  • Niveau: Let/Middel
  • Hold varighed: 60 min.

Yoga flow er en klasse hvor der arbejdes med varme, livgivende og dynamiske stillinger. Det er en allround time hvor du kommer hele kroppen igennem med stærke og strækkende øvelser.

Afsluttes altid med en savasana (afspænding)

Yin Yoga

  • Fokus smidighed, balance og stræk
  • Niveau: Let/Middel
  • Hold varighed: 60 min.

I yin yoga arbejder vi i længere tid de forskellige yoga-stillinger, gerne mellem 2-5 minutter. Herved får bindevævet tid til at tilpasse sig og give slip.

Det er primært bindevævet vi arbejder på, og som er det der omfavner og indpakker bl.a. vores muskler og organer. Stramhed i bindevævet kan give problemer andre steder i kroppen eller hele kroppen, så ved at smidiggøre og afspænde bindevævet løsnes der op. yogastillingerne udføres i sammenspil med åndedrættet og derved afspændes, masseres og genopbygges kroppens systemer og nervesystemet. Blodomløbet øges i områderne der arbejdes på og fjerner blokeringer/affaldsstoffer.  

Et supergodt supplement til anden yoga og træning generelt 

FysioFlow®

  • Fokus på øget bevægelighed og balance
  • Niveau: Let
  • Hold varighed: 60 min.

FysioFlow® er en træningsform, hvor der arbejdes med kroppens bindevæv/fascier med det formål at øge bevægeligheden og samtidig stimulere det parasympatiske (hvile) nervesystem og åndedræt.

Der startes med opvarmning med naturlige sving. Herefter arbejdes der med små bouncende bevægelser i aktive, bløde og dynamiske stræk for hele kroppen. Der arbejdes over så mange led og i så mange retninger som muligt. Fascien trænes og smidiggøres, således at du oplever færre smerter og større bevægefrihed. Timen sluttes af med en kort afspænding, hvor der arbejdes med åndedrættet, mental opmærksomhed og kroppens tilstand af ro.

Påvirkning af væv og nedsat bevægelighed kan være resultatet af inaktivitet, stress, stillesiddende arbejde og skader på væv som fx efter operation og strålebehandling.

Læs mere om FysioFlow® på www.fysioflow.dk

Senior Fitness

  • Fokus på både styrke, smidighed og cardio træning
  • Niveau: Let/Middel
  • Hold varighed: 60 min.
  • OBS. Man behøver ikke at være Senior for at deltage, Alle må komme 🙂

Senior Fitness er for dig der ønsker motion og fællesskab med andre medlemmer og seniorer.

Træningen foregår i vores store holdsal og vores kyndige instruktør Gretha Andersen vil guide og hjælpe dig igennem timen. Der er lagt vægt på styrketræning for hele kroppen. Vi bruger forskelligt udstyr, bl.a. måtter, håndvægte mv. En træning de fleste kan deltage på. Holdet er åben for alle medlemmer uanset om man er senior 🙂

STRONG

  • Fokus på styrketræning for hele kroppen
  • Niveau: Middel
  • Hold varighed: 60 min.

Fokus på en stærk krop. Vi træner hele kroppen igennem med klassisk styrketræning. Vi bruger forskelligt udstyr, så både håndvægte, vægtstænger, egen kropsvægt, bænke, bolde bliver taget i brug.

Fitness/Fitball

  • Fokus på let styrketræning af hele kroppen samt balance.
  • Niveau: Let/Middel
  • Hold varighed: 60 min.

En time hvor vi arbejder med den store træningsbold som det primære redskab, der vil blive arbejdet funktionelt, det vil sige aktivere flere muskelgrupper på samme tid og balancen vil udfordres. Balancen styres af musklerne, som styres af nervesystemet. Hvis nervesystemet ikke er holdt ordentlig ved lige, med de nødvendige kropslige udfordringer, så svækkes balancen og meget andet i kroppen. Der vil ikke være så meget  kredsløbs træning på denne type hold.

Ryg & Mave

  • Fokus på styrketræning af ryg og mave
  • Niveau: Let
  • Hold varighed: 60 min.

Holdet er målrettet alle der ønsker en god grundtræning som fundament for en stærk, stabil og balanceret funktionel holdning. Der vil være fokus på udholdenhed, styrke og stabilitet af primært mave, ryg og ben. Der vil også være elementer af balance- og smidighedsøvelser, da de understøtter en fleksibel og stærk krop. Tempoet vil være roligt, så der kan opnås god kvalitet i øvelserne og mulighed for at arbejde med sin kropsbevidsthed.

STRETCH & RELAX

  • Fokus på udstrækning af hele kroppen
  • Niveau: Alle kan deltage
  • Hold varighed: 25-30 min.

Stretch & Relax arbejder vi med klassiske stræk øvelser. Vi strækker hele kroppen i både siddende, liggende og stående positioner. Vi holder hvert stræk i 20-30 sek.

Power LEGS 

NYHED TIL AUGUST 2023

  • Fokus på styrketræning af ben og balder
  • Niveau: Let/Middel
  • Hold varighed: 25-30 min.

Power legs er 25 minutters intensiv styrketræning af dine benmuskler. Power legs er et hold, som primært består af styrkeøvelser, men der inddrages også pulsøvelser. På dette hold arbejder vi med en masse forskelligt udstyr såsom; vægtstang, håndvægte og stepbænke. Power legs er et hold med fokus på høj intensitet, og er målrettet de medlemmer, som ønsker at presse deres egne grænser.

Power Legs er for dig som ønsker en hurtig og effektiv træning, og som ikke er bange for at få sved på panden 😉

Power Legs er uden opvarmning – det anbefales derfor, at man selv varmer op inden holdstart.

Power ABS 

NYHED TIL AUGUST 2023

  • Fokus på styrketræning mave og ryg
  • Niveau: Let/Middel
  • Hold varighed: 25-30 min.

Power Abs er 25 minutters intensiv styrketræning af dine mave- og rygmuskler. Der er fokus på udholdenhed og styrke af din kernemuskulatur. Vi arbejder primært med egen kropsvægt, men inddrager også håndvægte. Power Abs er et hold med simpel træning og høj intensitet. Holdet er målrettet de medlemmer, som ønsker at presse deres egne grænser.

Power Abs er uden opvarmning – det anbefales derfor, at man selv varmer op inden holdstart.

Enjoy Dance 

  • Fokus på Cardio og dans til fed musik
  • Niveau: Alle kan deltage
  • Hold varighed: 60 min.

Enjoy Dance er sjovt, vanedannende, funktionel dansetræning til verdensrytmer.

Gennem dansen vil du bl.a. opleve vi træner balance, styrke og fleksibilitet – core, bløde hofter, squats, lunges osv. Koreografierne ændrer ofte retninger, og styrker rotationskraften, og du øger kroppens bevægelsesområde.

Enjoy Dance lægger særlig vægt på musikalitet, lyrisk udtryk og funktionel træning.

Aldrig danset før? Bare rolig! Du har ikke brug for nogen tidligere danserfaring for at nyde en Enjoy Dance time. Uanset hvilket fitness- eller danseniveau, du er på, er det helt sikkert, sjovt og effektivt hvis du elsker musik og bevægelse.

Gennem timen følger du instruktørens retning, placering og fysiske bevægelse så godt du kan, bevægelserne er gennemtænkt og er baseret på funktionelle træningsprincipper.

Tempo er ikke for højt, så vi minimere påvirkningen af skader.

Kropsbevidstheden og musikaliteten, kombineret med skønne bevægelser gør din krop og dit sind forberedt på alt, hvad der følger i timen.

Musik: forskellige sange, herunder blandt andre genrer: Latin, Dancehall, verdensrytmer, old school popmusik, og meget mere.  Du vil føle musikken i hele kroppen.

Enjoy Dance timen kan indeholde et par meget korte pauser for at vise enkelte trin og give nyttige tip.

Enjoy Dance forbedre bevægelse, koordination og musikalitet!

TABATA NYT

HOLD FRA AUGUST 2023

  • Fokus på Cardio og styrke. Det trænes til 20/10 konceptet
  • Niveau: Let/Middel
  • Hold varighed: 30 min.

Cross salen

Cross BASIS 

  • Fokus både styrke og cardiotræning
  • Niveau: Middel/Hård
  • Hold varighed: 45-60 min.
  • Onsdag kl. 9.45 træner vi i 45 min. Andre dage træner vi i 60 min.

Et hold hvor du på egen krop kan prøve kræfter med denne fantastiske træningsform. Vi starter med let opvarmning efterfuldt af dagens træning (WOD) Workout Of the Day.

Her har instruktørerne frie tøjler til at lægge en træning som de vil. Vi arbejder med mange forskellige slags udstyr bl.a. kettlebell, vægtstænger, egen kropsvægt, romaskiner, airbike, TRX og meget mere.

TRX/CROSS

  • Fokus både styrke og cardiotræning og træning med TRX
  • Niveau: Middel
  • Hold varighed: 60 min.

På TRX/Cross arbejder vi med alm. cross øvelser og rigtig meget med TRX stropperne. Fokus på styrketræning, men vi kommer også til at få pulsen op 🙂 Et hold hvor de fleste kan deltage på.

Fitbox

  • Fokus både styrke og cardiotræning
  • Niveau: Middel/Hård
  • Hold varighed: 60 min.

Fitbox er motionsboksning hvor vi træner med boksehandsker. Vi slår på sandsække, plethandsker og puder. Vi slår ikke på hinanden :-) Der indgår også andre puls øvelser samt styrke øvelser. Kræver lidt grundform, da vi giver den gas.

CYCLING/CROSS

  • Fokus på både cardio(Cycling) og styrke(Cross)
  • Niveau: Let/Middel
  • Hold varighed: 60 min (30 Cycling+30 Cross)

En time hvor vi starter i Cycling salen og cykler i 30 min. Derefter direkte ind i Cross salen ved siden af. Der laver vi simpel styrketræning med diverse udstyr. Kan også være cirkeltræning med fokus på styrkedelen 30 min. Så alt i alt 60 min.

Cycling salen:

Cycling, også kendt som Spinning er indendørs cykling på specielle cykler.  Vi kører på helt NYE BODYBIKE SMRT+ cykler. Cycling er en fantastisk træningsform hvis du ønsker pulstræning, vægttab, konditionstræning eller genneralt bare en super form. Cycling kan benyttes af næste alle uanset form og aldre. Der er nemlig mange forskellige niveauer af hold du kan vælge imellem. Læs mere om de forskellige hold herunder.

Cycling hos Go´ form kræver cykelsko med LOOK klamper eller SPD. Har du ikke selv et par, kan de lånes gratis hos Go form.

INTELLIGENT CYCLING

Cycling system hos Go´ form, Intelligent Cycling (forkortet til Cycling IG).

Systemet er et fantastisk værktøj til din instruktør, som nu kan vælge mellem en bred vifte af camps i forskellige niveauer og temaer. Til glæde for dig som kunde, som nu vil kunne opleve en spændende træning. På storskærmen kan du følge med i programmet, både tider, næste interval samt intensiteten der køres i.

Vi kører enten efter RPM (omdrejninger/takt til musikken) eller efter pulsen. Der er flere niveauer og temaer i systemet. Læs under holdforklaringer om de forskellige Camps.

BODYBIKE APP

Få mere ud af din Cycling hold hos Go´ form med App´en BODYBIKE INDOOR CYCLING som du kan hente i App Store eller i Google Play.

Medbring din telefon og sæt den på styret på cyklen, åben app´en forbind til cyklen og du er klar. Via app´en kan du følge med i mange ting, bl.a. RPM, Watt, Puls og meget mere.

Du kan godt kører med på vores Cycling hold uden telefon og App. Det er blot et værktøj som både er sjovt og motiverende 🙂

CYCLING SOFT 25 min.

Niveau: Let

Alle kan deltage på SOFT, vi tager det stille og roligt. Kun få stående pas og belastning holdes nede.

CYCLING BASE 45 min.

Niveau: Let/Middel

Et hold hvor vi kommer igennem lidt længere stående pas og hårde intervaller.

CYCLING ADVANCED 60 min.

Niveau: Middel/Hård

Vi bygger 15. min. mere på i forhold til BASE timen. Flere hårde bakker og intervaller.

CYCLING SUMMIT 60 min.

Niveau: Hård

Det hårdeste niveau vi kører, vi giver den gas og kigger os ikke tilbage.

CYCLING RUSH/TABATA 30 min.

Niveau: Let/Middel

Intensiteten er i top. Vi kører tempo, bakker og spurter det hele er på kun 30 min.

CYCLING/CROSS 60 min.

Niveau: Middel

En time hvor vi kombinerer 30 min. cycling med 30 min. Cross BASIS. Så både kredsløbstræning og styrketræning på 60 min.

Cycling SOFT: 25 min.

Cycling BASE: 45 min.

Cycling ADVANCED: 60 min.

Cycling SUMMIT: 60 min.

Cycling TABATA: 20-25 min.